Unika koppen
»Jan Hurtigkarl og jeg havde svært ved at finde den kaffekop vi gerne vil have og som vi mente passede ind i vores restaurant.
Vi ville ikke have sådan en strit-med-lillefingeren kaffekop, som man ser i de fleste restauranter, og caféer for den sags skyld. Det skulle være noget, der mere var en del af tidsånden.
Det løste Trine Fournais med hendes unika-kop!
For på den ene side er den helt klassisk og stilfuld - intet er nemlig tilfældigt i forhold til forarbejdningen, hverken dens buer eller det, at den er buttet forneden. Noget, der gør den meget grafisk. Men - omvendt så har den også den der vilde glasering, der ligesom glider ned af siderne som karamel, og som hiver hele dens fremtoning ud i ekstremer.
Det er helt klart også derfor vi næsten ugentligt oplever gæster, der spørger os hvem, der har lavet de her kopper«.
Jakob Mielcke Hansen
Medejer og køkkenchef, Mielcke & Hurtigkarl, www.mielcke-hurtigkarl.dk
